Kan en hund blive gravid uden for løbetid?

Spørgsmålene kan være mange når man anskaffer sig en hund. Et af de spørgsmål vi har stødt på er, kan min hund blive gravid uden for løbetid.

Hvor gammel er en tæve når den kommer i løbetid

En tæve kommer normalt i løbetid fra den er 6 – 12 måneder, men kan også nogle kan blive helt op til 24 måneder før det sker. Ofte kommer de større hunde senere i løbetid.
Tæven kommer i løbetid ca hver 7. måned, altså 2 gange om året.
Løbetiden varer omkring 3 uger, men også her kan det variere fra hund til hund. Ægløsningen vil oftest finde sted fra midt til slut af løbetiden.

Gravid uden for løbetid

Nej din hund kan ikke blive gravid uden for løbetiden. Tror man at hundens løbetid begynder og slutter med blødningen tager man fejl. En parring de første dage efter at blødningen er stoppet kan godt resultere i en graviditet.
Derefter kan du være ganske rolig, en tæve er ikke særlig interesseret i en hanhund udenfor løbetiden.

Symptomer på drægtighed

Hvis du er usikker på om din hund er drægtig, vil et af symptomerne sikkert være, at din hund mister appetitten i starten og måske pludselig bliver mere kontaktsøgende end normalt.
Det er en god ide at lade dyrlægen tjekke din hund, og er din hund drægtig vil du der få gode råd om både pasning og forplejning af din hund mens den er drægtig. Det er vigtigt at hunden får den rigtige kost så både mor og hvalpe trives.
En hund er drægtig i ca 9 uger.

Falsk drægtighed

Oplever du at din hund ændrer adfærd efter endt løbetid, uden at være drægtig, men opfører sig som om den har hvalpe, kan det skyldes indholdet af hormonet prolaktin er for højt.
Når hunden tror den har hvalpe kan det give både forstørrede bryster og mælk i brysterne. Hunden kan finde på at ” bygge rede” og tage legetøj, sko tøj eller andet med , i den tro at det er dens hvalpe. Prøver man at tage nogle af tingene fra “reden” kan man godt opleve at hunden bliver aggressiv fordi den vil passe på sine hvalpe.
Er oplevelsen for hård for både hund og mennesker, er der kun en udvej, og det er sterilisation. En medicinsk kur kan afhjælpe symptomerne, men man vil oftest opleve problemet som tilbagevendende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *