Min hund lægger sig ned når den møder andre hunde
Aggressiv eller venlig hund
Vi ved at mange stiller spørgsmålet “hvorfor lægger min hund sig ned når den møder andre hunde“.
Når du kender din hund, er det ikke svært at aflæse om den lægger sig fordi den bliver aggressiv. Den rejser hårene, knurrer og ligger parat til at angribe. En anden grund til at hunden lægger sig ned kan være, at den vil vise den ikke er farlig men er venligstemt overfor den anden hund.
Hunden sender det man kalder et dæmpet signal. Et dæmpet signal er hundens måde at fortælle hvordan den har det i en given situation.
Når hunden udviser aggressiv adfærd
Er du ude at gå tur med din hund, lægger den sig måske med hårene rejst og i en position der viser at den vil angribe en modgående hund.
Prøv at holde rigtig god afstand til den anden hund og få din hund til at fokusere på dig. Tal til din hund og giv den godbidder og ros den.
I dagene efter kan du forsøge at gå lidt tættere på den anden hund, stadigt mens du snakker beroligende og giver godbidder. Din hund kan på den måde lære, at i sagtens kan gå forbi andre hunde uden problemer.
Er din hund stadig aggressiv, skal du tale med din dyrlæge eller en specialist i hundeadfærd.
Din hund viser venlighed
Hvis du er ude at gå tur med din hund og den gang på gang lægger sig ned når i møder andre hunde, kan det være fristende at skælde ud og rykke lidt i snoren.
Lad være med det, det får du ikke noget godt ud af.
Din hund lægger sig ned fordi den vil vise den anden hund at den er venlig og ikke vil slås.
Vis din hund at du forstår den, er rolig, og at du nok skal tage over.
Giv din hund godbidder og ros den så den føler tryg i situationen.
Ser du den anden hund først, kan du prøve at få din hunds opmærksomhed vendt mod dig ved at snakke, lege og give godt med godbidder.
Nogle hunde lægger sig ned i håb om at den modgående hund kommer for at lege, din hund vil i sådan et tilfælde virke glad og forventningsfuld.
Få professionel hjælp til din hund
Vi har her prøvet at komme med lidt råd til hvordan du kan hjælpe din hund hvis den lægger sig når i møder andre hunde. Vi håber det kan hjælpe dig, men vi er ikke professionelle, og ved kun hvad vi har læst os til.
Hjælper disse råd dig ikke, vil vi foreslå dig at kontakte din dyrlæge eller en ekspert i dyreadfærd. Det er vores opfattelse, at flere har fået hjælp gennem bogen Hundelytteren af Jan Fennell. Et er sikkert, der er altid hjælp at hente.