Hvad skal vi vælge - hundesele vs. hundehalsbånd

Hvad er bedst: Hundeseler eller hundehalsbånd

Når snakken går på om det er hundeseler eller hundehalsbånd der er det bedste at bruge, kan det ofte føre til uenigheder imellem hundeejere.

Mange af de hundeejere der har haft hund i mange år har altid sat hundesnoren i hundehalsbånd og det er derfor hundesnore de vælger når der igen skal købes nyt til deres hund. Dog er der mange hundeejere der har fået øjnene op for hundeseler og hundeseler er derfor mere brugt end før.

Men hvad er egentligt det bedste at bruge når man skal gå en tur med sin hund? Det har vi sat os for at undersøgte – se med her:

Sådan påvirker hundehalsbånd din hund

Vi starter ud med at kigge på hvordan hundehalsbåndet påvirker din hund.

Når hundesnoren sidder i hundehalsbåndet, sidder det et sårbart sted på din hund, nemlig din hunds hals, så når du trækker i hundesnoren er det din hunds strube, samt nakke der mærker trykket fra trækket og det kan kan have påvirkning på din hunds helbred.

Undersøgelser har nemlig vist at hunde der bliver luftet med snor i hundehalsbånd, kan udvikle kronisk betændelse i skjoldbruskkirtlen. Det kan også skade din hunds rygsøjle, samt nakkehvirvler.

Der kan også opstå muskelømhed og andre nakkesmerter som kan få din hund til at ændre adfærd.

Flere mener også at blodtilstrømningen til din hunds hjerne kan blive hæmmet.

Det ovenstående er især gældende for hunde der trækker meget eller har problemer med at gå pænt ved siden af deres ejer så det er nødvendigt at trække i snoren for at få hunden på rette kurs igen.

Oplever du at din hund trækker meget i snoren er det måske derfor ikke den optimale løsning at sætte hundesnoren i din hunds hundehalsbånd.

Det siger eksperterne:

En svensk hundepsykolog, Anders Hallgren fandt i en undersøgelse ud af at der var sammenhæng mellem rygproblemer og de ryk der blevet lavet i hundesnoren – både af hundene og deres ejere. I undersøgelsen han fortog, viste det sig at 91% af hundene havde skader på nakken efter langvarigt ryk i hundesnoren.

Så er spørgsmålet selvfølgelig – skal man helt undgå at gå tur med sin hund med hundesnoren i hundehalsbåndet? – Ikke nødvendigvis. Hvis du har trænet med din hund og din hund kan gå pænt i snor uden at trække så er det selvfølgelig en udmærket løsning. Det er dig der kender din hund bedst og dermed dig der kan træffe den beslutning der passer bedst til jer.

Hundehalsbånd vi anbefaler:

Falder valget på et hundehalsbånd med hundesnor, så har vi her forskellige af slagsen som vi helt klar anbefaler, netop fordi de især skåner din hunds nakke.

Sådan påvirker en hundesele din hund

Langt de fleste vælger i dag at bruge hundesele og det er der flere grunde til. Mange har b.la. fået øjnene op for hvor meget selen beskytter hundens hals og oplever at selen har en positiv indvirkning på den måde deres hund går på.

Der er forskel på seler og der vil dermed også være forskel på hvordan din hund går. De fleste oplever generelt at selen er en god løsning.

Hundeselen sidder som de fleste nok ved om hundens ryg og bryst, hvilket gør at kraften fra eventuelle ryk, vil blive fordelt bedre så hunden ikke oplever den samme tryk mod hals- og bryst.

Ulemper ved hundesele

Der er dog også ulemper ved hundeseler, for hvis hundeselen sidder forkert på din hund, så kan det skade din hunds skuldreblade. Hundeseler kan derfor også påvirke den måde din hund bevæger sig på.

En hundesele bør sidde i en håndsbredde bag albuen og må IKKE sidde og gnide direkte under din hunds armhuler. Du bør derudover vælge en hundesele der både er let og er lavet i materiale der føles behageligt mod huden.

Der findes derudover flere forskellig slags seler, nemlig kropsselen der er y- formet, samt sporsele der ligger horisontalt over hundens brystkasse.

De mest populære hundeseler:

Y-formet krops hundesele:

Selen går langs brystbenet, samt ned bag hundens forben. Selen giver din hund gode bevægelsesmuligheder og er især god til hvalpe og unge hunde. Denne form for sele er nem at justere ved mave, samt skuldre.

Sporsele:

Sporselen ligger som sagt horisontalt over hundens brystkasse. Den er nem at få på hunden og nem er justere på maven. Rigtig god til især store hunde.

Det er vigtigt at du finder en god hundesele der sidder behageligt på din hund, så din hund kan bevæge sig uden at selen er til gene.

Hundeseler vi anbefaler:

Er du på udkig efter en hundesele til din hund, så har vi fundet et par stykker til dig nedenfor:

Husk at tænke på dig selv

Når du skal vælge ny hundesele, hundesnor eller hundehalsbånd, så vælg altid noget der også beskytter dig, for så er chancen for at det beskytter din hund ligeså stor.

Du kan få hundesnore der tager noget af kraften hvis din hund trækker. Du kan også finde hunde snore med bløde håndtag og snore der er mere elastiske. Det er helt klart en fordel at tænke både din hund og din egen komfort.

Vi håber at du har fået et godt overblik over hvad forskellen på hundesnore og hundeseler er. Tak fordi du læste med.