hjælp til hund der ikke er renlig

Hvorfor bliver min hund ikke renlig?

Fra naturens side vil en hund tisse og besørge i nærheden af hvor den befinder sig. Men det er altså ikke særlig lækkert hvis det lige netop skal ske inde i ens stue.

Derfor skal alle hunde have lært at det er udenfor man tisser og laver nummer to, men det kan godt være lidt af en prøvelse for mange hundeejere.

Nogle hunde har nemmere ved at blive renlig end andre hunde og det kan være svært at spore sig helt ind på hvorfor det er sådan.

Er du landet på den her side fordi du er fortvivlet over at din hund ikke kan blive renlig og gerne vil vide hvorfor, så kan vi trøste dig med at vi nedenfor har gjort et kæmpe arbejde og har fundet flere årsager og mulige løsninger på problemet.

Hvis du har prøvet ALT – hvad gør du så?

Når en hund har spist eller drukket er det meget normalt at de gerne vil ud og tisse. Især når der er tale om en hundehvalp.

Størstedelen af alle hundeejere ved at det kræver meget arbejde at have en en hund og at det tager tid at få lært sin hund at blive renlig.

Men hvis man har prøvet alt og intet virker, hvad gør man så? og hvad er grunden til at din hund tisser og lavet nummer to indenfor?

Det har vi kigget mere på nedenfor.

Grunde til at din hund tisser indendørs

Vi har undersøgt hvilke grunde der kan være til at din hund ikke bliver renlig. Vi blev meget overrasket over hvor mange ting der egentlig kan spille ind. Læs mere nedenfor:

1. Hvalpe ved ikke bedre

Hjælp hunde der tisser inde

Hundehvalpe er ikke renlige når de kommer til verdenen og de skal derfor have lært hvad de må og ikke må. De ved simpelthen ikke bedre.

De har endnu ikke lært at det er en tissefrizone at du har indenfor og det er din opgave som hundeejere at oplære hundehvalpen og få givet den en god rutine.

Derudover er hundehvalpes blære ikke færdigudviklet før hunden er ca. 7 måneder så det er vigtigt at du bruger ekstra lang tid på at få indøvet en god rutine.

Luft din hund oftere end hvad der er anbefalet.

2. Problemer med blæren/helbreddet

Der kan være helt andre årsager til at din hund ikke kun tisser udenfor.

Hvis din hund har problemer med blæren, har urinvejfinsektion, blærebetændelse eller på anden måde har sundhedsmæssige problemer, så kan det godt være stor del af grunden til hvor din hund tisser hvor den vil.

Her er der selvfølgelig kun tale om at tisse indendørs, hvis din hund også laver nummer to, er sandsygligheden for at den er gal med blæren selvfølgelig mindre.

Er du i det mindste i tvivl om at din hund besørger indendørs pga. dårligt helbred, så bør du kontakte dyrlægen med det samme.

3. Den usikre hvalp

Der nogle hundehvalpe der bare synes at verden virker stor og skræmmende og kan derfor blive meget usikker når i er ude og gå en tur.

Det kan resultere i at din hund slet ikke får tisset og pruttet af inden i igen skal indenfor.

Det kan derfor være en god idé at finde et bestemt sted udenfor, hvor i altid går hen. Det må meget gerne ligge tæt på hvor du bor. Find gerne et roligt sted, så din hvalp har ro omkring sig.

Det kræver øvelse at have en usikker hvalp og det tager ofte længere tid at gøre en usikker hvalp renlig. Det anbefales at du mentalt træner din hundehvalp så den får en større selvtillid.

Ros din hund når den tisser og laver nummer to udenfor.

Hvis din hund sætter sig for at tisse indenfor, så sig ahah-nej, og løft gerne din hund ud til det sted hvor i plejer at tisse. På den måde får din hund også lært at det er forkert at tisse indendørs og bedre at tisse på jeres favorit sted udenfor.

4. Din hund har måske for meget plads omkring sig

Det kan være at din hund har et alt for stort område at bevæge sig rundt på indendøres. Det kan faktisk have stor betydning for om din hund tisser mere inde end ude.

I USA bruger de faktisk små indendøres hundegårde eller kravlegårde, til at opdrage hunde med. Det bliver især brugt til hundehvalpe, fordi det en god måde for hundejere, at kunne holde et vågent øje med hvalpen.

Opsyn er mere vigtigt end man tror, for det er nemlig vigtigt at du afbryder din hund når den er ved at sætte sig for at tisse. For hver gang hunden tisser indenfor, starter træningen mere eller mindre forfra igen.

I USA bruger de også store transportkasser. Der skal være lige nøjagtig nok plads til at hundehvalpen kan føle sig godt tilpas. Det skal gøres hyggeligt så hunden føler sig tryg.

Hunden vil få mad i buret så den forbinder det med et rart sted og der bliver samtidig øvet at have døren lukket.

Fordelen ved at bruge et lukket sted er at man undgår uheld. Men det er altså ikke en metode der bliver brugt særlig hjemme i danmark.

Er du interesseret i at læse mere om denne opdragnings metode, så kan du læse mere om det her: Crate train your puppy, about crate training.

5. Nye dyr i hjemmet

Hvis du har en voksen hund der pludselig begynder at tisse indenfor, kan det være ændringer i hjemmet der kan være årsag til dette.

Det kan være i har fået et nyt kæledyr, der pludselig kan skabe forvirring hos din hund.

Afmærkning af territorier er et af de punkter der er meget normale for hunde der bor i hjem med flere kæledyr.

Det er ikke nødvendigvis noget alle hunde gør, men det kan ihvertfald være en god grund til at din hund pludselig begynder at tisse rundt omkring i hjemmet.


Det kan du gøre for at hjælpe din hund med at blive renlig

Det er fustrerende at have en hund der slet ikke bliver renlig og det kan virkelig være svært at forstå hvorfor. Så derfor har vi fundet 9 metoder til hvordan du kan hjælpe din hund med at blive renlig.

1. Lær at aflæse din hund

Har du netop fået en ny hund, kan det godt tage lidt tid før du kender din hunds kropsprog og måden den prøver at kommunikere med dig på.

Så hold øje med at din hund ikke virker alt for søgende, snuser rundt eller går lidt rundt omkring sig selv, for så kan det være et tydeligt tegn på at din hund skal ud.

Ikke alle hunde er ens og de kan have deres helt egen måde at fortælle dig på at de skal tisse, så husk at holde øje med tegnene.

Har du en hundehvalp så kan du ikke være helt sikker på at din hund viser tydelige tegn, andet end at den søger mere væk fra området hvor den sover mest. Det gør den instinktivt, for at gå væk fra “hulen” for at tisse.

2. Har du en hundehvalp skal den ud oftere end du regner med

Hundehvalpe tisser og laver nummer to mere ned voksne hunde gør og hvalpe har derfor brug for at komme oftere ud end voksne hunde.

Hundehvalpe har brug for struktur for at kunne lære at der kun er et sted der er egnet til at besørge.

Flere anbefaler at hundehvalpe kommer ud hver 30-60 min. Gerne efter de har sovet, spist, drukket eller leget. Denne form for struktur skulle efter sigende give pote i sidste ende.

En hundehvalp skal ud straks efter de vågner, især om morgenen, efter en god nats søvn. Det er med at være hurtig for hvalpe har mere svært ved at holde sig end voksne hunde har.

Bliv ved din hunds side når din hundehvalp skal ud og tisse, for så du står klar til at rose din hund når den er færdig, for det er nemlig super vigtigt at den får ros.

3. Samme tid – samme sted

Hunde er som sagt meget struktureret og vender sig hurtigt til jeres rutine.

Brug derfor altid samme dør når i skal ud, samme rute, samme sted hvor hunden plejer at tisse, så det hele bliver velkendt som – tisse-pølle rutinen.

Brug også gerne de samme tidspunkter i løbet af dagen, så din hund ved at det er tidspunkter den kan komme ud.

F.eks. når i lige er vågnet om morgen og når i skal i seng om aftenen – og som sagt gerne efter hvert måltid. (+ hver 30-60 min for hvalpe).

Husk at din hundehvalp også har brug for at komme ud om natten til at starte med og her kan det også være en god idé at gøre det på de samme tidspunkter i løbet af natten.

4. Gør det til VERDENS bedste oplevelse!

Hunde elsker at gå ture

Når du skal ud med din hund så lyd rigtig glad “SKAL DU MED UD? HVA? SKAL VI UD?” så din hund bliver ekstra glad for at skulle ud og gå en tur.

Når din hund så tisser og gør det den nu skal gøre på jeres gåtur, så er det også en god idé at have en godbid med i lommen som du giver din hund imens du roser den “DET VAR GODT! HVOR ER DU DYGTIG

Gentag gerne dette i en længere periode så det at skulle ud og tisse bare er det fedeste for din hund!

5. Du må ikke skælde din hund ud

Det nytter ikke noget at skælde din hund ud efter den har haft et uheld indenfor.

Du bør kun bidrage med et “ah-ah” til din hund hvis du ser den tisse og løft den gerne ud hvis du er så heldig at fange din hund mit i agten.

Du kan nemlig være udsat for at din hund helt har glemt at den har tisset indenfor, hvis der er gået noget tid fra den har tisset til du opdager det.

Hunden skal lære at det er forkert at tisse inde, men det hjælper ikke at afstraffe hunden ved at skælde ud eller tvære hundens næse ned i tisset, for hunden gør kun hvad den tror er rigtigt.

6. Begræns det område din hund befinder sig på indendørs

Hvis du har en hundehvalp som du er ved at gøre renlig, så kan det være en god idé at begrænse det område hvor din hund befinder sig.

Altså, f.eks. køkken og stue eller et andet område hvor du har mulighed for at have det fulde overblik over hvor din hund befinder sig.

Jo bedre din hund bliver til at tisse ude, jo mere kan du åbne op for flere områder af dit hjem.

Om natten kan det også være en god idé at have din hund i en kravlegård helt tæt på din seng. Så kan du nemlig høre når din hund bliver urolig om natten.

7. Få en til at lufte din hund når du ikke er hjemme

Det er fysisk umuligt for en hundehvalp at holde sig i 8+ timer på en dag. Derfor vil der ske uheld hvis ikke din hundehvalp bliver luftet. Det er ligelede gældende for enkelte ældre hunde.

Hvis du ikke selv har mulighed for at lufte din hund, fordi du skal på arbejde, så spørg en der har tid til at lufte din hund i løbet af dagen. Det nemlig vigtigt at din hund kommer ud når den skal tisse.

Der er også flere steder der tilbyder privat pasning af hunde i dagstimerne. Undersøg nærmere om det kunne være en løsning for dig.

8. Leg mere indendørs

Glad hund

Nogle hunde forbinder det at skulle ud med leg og boldkast i haven.

Derfor kan nogle hunde have svært ved at tisse og besørge når i er ude, simpelthen fordi de forbinder haven eller turen til parken med en tur hvor der for alvor skal leges.

Leg ligeså meget indendørs, så det ikke kun er udendørs i leger.

Dette skulle gerne hjælpe på især voksne hunde der altid tisser eller pøller inde, selvom de lige har været ude.

9. Den sidste udvej – kontakt en dyreadfærdsterapeut

Har du prøvet ALT og har du været til dyrlæge og kan du stadig ikke finde en logisk årsag til at din hund tisser alle steder. Så kan det være en rigtig god idé at kontakte en dyreadfærdsterapeut.

En dyreadfærdsterapeut er særlig uddannet til at kigget på dyrs adfærd og kan derfor aflæse om din hund evt. har psykologiske udfordringer der er skyld i at din hund ikke kan blive renlig.


Rengøring og tålmodighed

Fjernelse af hundetis

Det er vigtigt at få gjort rent de steder hvor din hund har tisset. For ellers vil din hund automatisk søge derhen for at tisse igen, for nu forbinder din hund stedet med et “toilet”.

Brug ikke rengørings-midler der lugter af salmiak, for det minder hunden for meget om urin og det afholder derfor ikke din hund fra at tisse det samme sted igen.

Det sidste gode råd du får herfra er: Tålmodighed, tålmodighed – og atter tålmodighed!

Hvis du har en hundehvalp så kan det i nogen tilfælde tage op til 6 måneder før hunden er helt renlig.

Sådan bekæmper du lugten af tis

Som vi lige har nævnt så tisser hunde gerne det samme sted som de før har tisset, så derfor er det en god idé at få vasket stedet din hund har tisset grundigt, for at få lugten helt væk.

Nogen gange er almindelig rengøringsmiddel ikke nok og du skal derfor søge efter andre midler.

Der findes heldigvis en masse gode midler du kan bruge og vi har fundet et par stykker frem til dig her: