Hunde i løbetid

Adfærd hos hunde i løbetid

Når en tæve kommer i løbetid opdager man det ofte ved, at hun ændrer adfærd. Det skyldes at hun påvirkes af hormoner. Du kan opleve at din hund pludselig ikke hører når du kalder på den og bliver ulydig og rastløs. Det kan også gå ud over appetitten og energien. Desuden kan den ændre adfærd overfor hanhunde, de bliver mere interessante.
Det kan være en god ide at bruge lidt ekstra tid på leg, aktivering og gåture, men gå kun med din hund i snor, ellers kan det hurtigt gå galt hvis en hanhund får færden af hende.

Hvornår kommer hunden i løbetid første gang?

Hvornår hunden kommer i løbetid første gang afhænger af racen, og ofte er der også forskel fra hund til hund.
Det kan være svært at vide når hvalpen starter med komme i løbetid.
Man kender måske ikke sin hvalp godt nok til at vide hvorfor den pludselig ændrer adfærd, og det første man opdager er måske et par blodpletter på gulvet.

Hvor ofte kommer hunden i løbetid?

En hund kommer oftest i løbetid hver 6. – 7. måned, eller cirka 2 gange om året. Også her afhænger det af, hvilken race man har, og det kan svinge fra hund til hund.
En lille hund kan for eksempel godt komme i løbetid oftere end en større hund.
Man opdeler tævens brunstcyklus i 4 faser:
Forbrunst: De første 9 dage cirka, hvor de ydre kønsorganer hæver, der kommer lidt blodigt udflåd fra skeden.
Brunst: Cirka 9 dage. Det er her tæven har ægløsning og gerne tager imod hannen.
Hvilefase: cirka 70 dage.
Uden for brunst: Cirka 125 dage.

Falsk drægtighed

Det kan ske at en tæve efter endt løbetid bliver falsk gravid. Hormonet prolaktin kan få hunden til at tro den er gravid. Den ændrer adfærd og begynder at “bygge rede”. Den kan tro at tøj, sko og legetøj er dens hvalpe.
Denne tilstand går måske over af sig selv igen, ellers kan man forsøge med kosttilskud til hundefoderet, ellers må man kontakte dyrlægen og forsøge med medicin. I de tilfælde hvor hundens symptomer på falsk graviditet vender tilbage efter hvert løbetid, kan det blive nødvendigt med en sterilisation. Det kan være en virkelig slem oplevelse for hunden som man gerne vil skåne den for.

Mens hunden bløder

Nogle hunde er rigtig gode til at vaske sig og og holde sig rene når de er i løbetid. Andre er mere ligeglade med om de går og bløder på gulvet.
Det kan være til stor gene for husets beboere med en hund der “grisser” hvor den går.
Der er ikke så meget at gøre ved det, udover at forsøge med løbetidsbukser. Er du heldig er din hund godt tilfreds med at få bukser på, men ikke alle hunde har den indstilling, men det kunne jo være værd at prøve.

Find et stort udvalg af løbetidsbukser her: