Kan katte dele kattebakke
Katte der har mulighed for at besørge udendørs foretrækker oftest det frem for en kattebakke. Ikke alle katte har den mulighed og så er en kattebakke helt uundværlig.
Har man mere end en kat skal man så have mere end en kattebakke stående? det afhænger først og fremmest af kattene, ikke alle katte har lyst til at dele kattebakke.
Spørger man for eksempel Netdyredoktoren og Kattetrivels foreslår man at hver kat skal have 1 bakke + 1 ekstra til deling. Altså 3 kattebakker til 3 katte + en ekstra.
Èn kattebakke til flere katte
Nogle katteejere fortæller om deres oplevelser med kattebakker. De har valgt at købe en kattebakke i en god størrelse, og så kan deres katte sagtens dele kattebakke.
Vores egne to huskatte syntes faktisk det var hyggeligt at dele kattebakke før de fik lov at besørge i det fri, de sad nemlig ofte side om side når de skulle besørge. (Til vores to huskatte, valgte vi en kattebakke der er beregnet til Maine Coon katte).
Hvis kattene ikke vil dele kattebakke med hinanden skal man selvfølgelig respektere det, og sørge for at de får hver sin bakke.
Ikke alle katte er sociale, og slet ikke når de skal på toilettet, så ønsker de fred og ro.
Valg af kattegrus
Der findes mange forskellige slags kattegrus, og hvad man lige skal vælge kan være svært.
Vi kan kun tale ud fra egen erfaring, og vi er ikke i tvivl om, at både vores katte og vi som mennesker, var mest begejstret for en kattegrus der klumper og indkapsler kattens efterladenskaber og aktiverer en ren duft hvor gruset bliver fugtigt.
Det er nok at fjerne klumperne i gruset og ikke tømme hele bakken. Desuden støver denne form for kattegrus ikke.