Hvorfor katte er bedre end hunde
Uha uha uha, nu bevæger vi os ind på et farligt område, hvor hundeejerene står i det ene hjørne, samt karteejerene i det andet. Den evige kamp, kæmpes forsat – for er det mon hunde eller katte der er det bedste kæledyr?
I dag vælger vi at stå i katetejerenes ringhjørne og dermed fortælle hvorfor katte er det bedste kæledyr.
Der er altid noget der taler for i imod at få en kat. Oftest vælger hundeejre hunde fordi det er hvad de vokset op med og det er ligeledes gældende for katteejere.
Nu har vi vidst også bevæget os rundt om den varme grød længe nok, lad os kigge på hvorfor katte er bedre end hunde!
15 Grunde til at katte er bedre end hunde
I Danmark er katten et utrolig populært dyr og der er faktisk pt. flere der har katte end hunde. Derfor er det utrolig spændende at kigge på hvorfor flere vælger katte, frem for hunde, når der skal vælges et nyt kæledyr.
1. Katte er selvstændige
Katten er sin egen og de er meget selvstændige. En hund har oftere svært ved at kunne passe sig selv og er afhængig af at have en hundeejer der lufter hunden og lukker den ud.
En kat har ofte en kattebakke og kan sagtens passe sig selv når de bevæger sig udenfor.
Katte sover i op til 15-18 timer i døgnet og så længe de har vand og mad, kan de sagtens være alene hjemme en hel dag. Så du skal derfor ikke have dårlig samvittighed når du er på arbejde.
Katte er også gode til at underholde sig selv og vil ofte have sin egen mening om hvornår det tid til at lege og hvornår det ikke er.
2. Katte har en positiv effekt på dit helbred
Et studie fra Minnesota University viste i 2008 at katte har en afstressende og angst dæmpende effekt på deres ejere. Faktisk viste det sig at risikoen for at katte ejere får hjertekar-problemer eller hjertestop bliver mindsket med op til 40%.
Kattes spinden siges også at have en beroligende effekt på os. Vibrationerne hjælper nemlig med at sænke dit blodtryk.
Derudover laver katte en masse sjove og nuttede ting som bare gøre at man ikke kan undgå at blive i bedre humør.
Personlig note fra Michelle, ejer af Potebixen.dk: Jeg har været gået ned med stress for et stykke tid siden og gik hjemme i en periode. I den periode følte jeg at min kat havde en god og rolig effekt på mig og når min kat kom for at putte ved mig, var det faktisk det eneste tidspunkt jeg rigtig kunne få pulsen ned og slappe af.
3. Katte er mere renlig end hunde
Katte er utrolig renlig hvilket betyder at de ikke skal have et bad. Medmindre de selvfølgelig har haft et uheld der betyder at et bad er nødvendigt.
På den måde undgår du også en masse beskidte poter i dit hjem, da katte bruger utrolig lang tid på at vaske sig og holde sig ren.
4. Katte fylder ikke så meget som hunde
Man skal have god plads for at have en hund, men det er ikke altid tilfældet med katte. For hvis du formår at kunne aktivere din kat og din kat trives så siges det at en kat oftest kun behøver 50m2 pr kat.
Katte trives godt højt oppe, så du kan med fordel anskaffe dig et kradsetræ, eller finde andre løsninger, som f.eks. hylder, der giver din kat mulighed for at kunne komme højt op. De elsker at have det fulde overblik og klatre rundt.
Katte er perfekt for dig der bor i lejlighed.
Husk også katte elsker at hvæse klør og afsætte deres dufte. Der findes mange kradse muligheder, som før nævnt kradsetræ, kradsemåtter eller lign.
5. Mere lærenemme end man tror
Katte er faktisk utrolig lærenemme og det er f.eks. nemt at lære katte at bruge kattebakke.
De lytter gerne til hvad deres ejere siger… for det meste…. nogle gange vælger de dog bare at overhøre hvad du siger, selvom de godt ved hvad de må og ikke må.
Der er selvfølgelig enkeltstående tilfælde hvor katte f.eks. kradser i sofaen og bliver ved, men alle katte kan som udgangspunkt lære de regler du har i hjemmet.
6. Kattekillinger kræver mindre af dig end hundehvalpe
Hvis du anskaffer dig en hund så kræver det en masse hvalpetræning og en masse rutiner der skal indøves. En kattekilling derimod skal lære at gå i kattebakken, hvilket de højst tænkeligt allerede har lært, det sted hvor de kommer fra.
7. Et kærligt kæledyr der kommer med gaver
Katte er for det meste utrolig kærlige og elsker at blive nusset. Ikke alle katte er ens, så nogen katte kan godt være mere reserveret end andre, men sådan er det også med hunde.
Men der hvor kattene virkelig skildre sig ud er når de kommer med gaver. Har du en udekat, så vil din kat helt sikkert komme hjem med mus, fugle og andre dyr, som dens bidrag til flokken – og ikke mindst som en gave til dig. Det er en knap så lækker gave men det er tanken der tæller.
8. Katte har en god indflydelse på dit barn
Flere undersøgelser viser at katte har en god effekt på børn. Katte kan hjælpe dit barn med at udvikle sine sociale færdigheder, samt hjælpe dit barn igennem traumatiske oplevelser. Katte giver dit barn en ro fordi de er så stille og knap så opfarende som hunde.
En finsk undersøgelse viser at børn der er vokset op med katte ofte har et stærkere immunforsvar og dermed oplever færre allergier og vejrtrækningsproblemer.
Nogle børn har katteallergi, men det er der heldigvis råd for, for der findes to katteracer der ikke fremkalder allergi hos mennesker og det er Sphynx-katte, samt Siamesere.
Børn der vokset op med katte eller andre kæledyr lærer også at tage ansvar for et andet væsen og det gør også noget positivt for et barns udvikling.
9. Loyale små venner for livet
Hunde elsker oftest opmærksomhed og der skal ikke meget til før en hund kan lide en. Men katte skal lige se dig an inden de lukker dig ind i deres inderkreds.
Men det er ventetiden værd for ligeså snart de har lukket din ind, så har du en trofast og loyal ven for livet der vil elske dig ubetinget.
10. Katte er ikke materialistiske
Katte behøver faktisk ikke smart og dyrt legetøj. Så længe de har en papkasse og noget snor, så er der til lang tids underholdning.
De fleste katte elsker at lege så derfor kan man alligevel ikke stå for at købe en masse underholdende legetøj til dem. Noget legetøj gider de kun at lege med i starten, hvor andet legetøj vil blive slidt op. Men lad os være ærlige – for kattene finder nu nok kassen det hele kom i mere spændende end indholdet!
11. Katte lever længere end hunde
Katte kan faktisk blive ældre end hunde, det er helt klart også et kæmpe plus når der skal vælges kæledyr, for man kan da ligeså godt vælge et kæledyr man kan have i mange mange år.
12. Katte larmer mindre end hunde
Hunde gør og bevæger sig på en måde hvor man kan høre dem traske hen over gulvet. Katte bevæger sig elegant og lydløst og det sjældent de miaver.
13. De er ligeså kloge som hunde men….
Det har vist sig at være noget mere svært at måle kattes intelligens, af den simple grund at katten jo lidt gør hvad de selv vil. Men flere studier har dog vist at katte er ligeså klog som hunde.
Men katte har dobbelt så mange neuroner end hunde har, hvilket betyder at kattes langtids hukommelse er bedre end hundes, og katte er derfor bedre til at komme sig over kognitive udfordringer end hunde er.
14. Flere katte tak!
Der er flere der vælger at få mere end en kat og det er faktisk en rigtig god idé. For har du mere end en kat så har de oftest meget fornøjelse af hinandens selskab.
Du vil kunne tage på arbejde med god samvittighed fordi kattene har hinanden.
Det eneste minus der er ved at få flere katte er selvfølgelig at det bliver dobbelt så dyrt med hensyn til mad og dyrlægeregninger – meeen, der er alligevel meget der taler for at anskaffe sig to katte.
15. Søde og sjove
Jamen seee dem! Den bedste grund til at katte er bedre hunde er at de er så nuttede og laver så mange sjove ting. Der er til mange timers underholdning når man har en kat!
Afslutningsvis kan vi fortælle at katteejere siges at være mere intelligente end hundeejere. Det er også værd at tage med i sine overvejelser hvis man står og er i tvivl om man skal vælge en kat eller en hund (fnis).
I bund og grund er katte og hunde begge et af livets største gaver. Nuttede og trofaste venner der bare elsker deres ejere ubetinget.
Husk at du kan forkæle dine katte i vores poteshop her på siden.