Da jeg mistede mit kæledyr

Da jeg mistede min kat, mistede jeg min bedste ven. Jeg prøvede at kvæle min sorg selvom min verden væltede totalt. Jeg skammede mig fordi jeg følte mig helt forkert, jeg kunne da ikke være SÅ ked – det var jo bare en kat ikke?

…. Jeg blev klogere….

Vi har sat os godt til rette i sofaen sammen med Michelle. Foran står kaffen og Michelle holder ved koppen. Michelle er en aktiv del af potebixen.dk og har sagt ja til at stille op til et interview der omhandler sorg og det at miste et kæledyr.

Hun gør klar til at fortælle om forløbet med hendes Kat Rumle som hun havde i 11 år. Rumle var en skovkat, sådan en rigtig fluffy en af slagsen og Michelle stråler når hun taler om hende. Michelle starter ud med at fortælle hvordan hendes liv var med Rumle.

En smuk start

“Jeg gik i gymnasiet da jeg fik Rumle. Min klassekammerat fortalte om at hendes nabo havde en kat der havde fået killinger og spurgte om jeg ikke kunne tænke mig en. Jeg havde slet ikke gjort mig tanker om at få en kat, men det lød da meget hyggeligt, da jeg til dagligt boede alene i min studielejlighed”

“Da dagen kom og jeg skulle hente Rumle, kørte vi ind til en gård, vi gik hen og ringede på og blev vist ud i en baggang hvor mormis lå i en kasse med et kuld killinger. Jeg husker ikke så meget andet end at jeg fik øje på Rumle med det samme og det røg ud af mig “er den den der?“. Ejeren var vidst bare glad for at komme af med katten så hun sagde ja ja. Jeg følte fra start af en connection med katten”

“Hun blev døbt Rumle fordi jeg faktisk troede at hun var en dreng og så var hun lille og tyk – rumle tyk, om man vil”

“Men det viste sig så at Rumle var en pige, for første gang hvor min mor skulle se hende, overrakte min mor mig nyheden om at min hankat godt nok var en sød pige – Men nu hed hun Rumle og sådan blev det!”

En social kat der opførte sig som en hund

“Det skørt. Når jeg tænker tilbage på den første tid husker jeg mest af alt at hun altid iagttog mig og altid ville være i nærheden af mig. Hun lavede altid sjove ting og hun havde en personlighed der gjorde hun sprang ind i hjerterne på ALLE der mødte hende. Jeg blev ofte spurgt om jeg ikke var sikker på at hun var en hund, for vi kunne gå en tur og hun gik med hele vejen, indtil vi var hjemme igen”

Flere af Rumle tak!

“Rumle fik p-piller og var udekat. Men hun måtte have brækket sin pille op for en dag kom hun hjem og var gravid. Som helt ung pige var jeg ved at gå ud af mit gode skind for jeg viste da ikke hvordan man tager sig af sådan en flok. Men det gik godt og hun fik 4 velskabte killinger som hver især fik et godt hjem. To af dem kom ind til min mor og det er jeg den dag i dag meget taknemlig for… Men det fortæller jeg hvorfor senere”

Michelle smiler og tager en tår af hendes kaffe, mens hun kigger på billederne af Rumle igennem på hendes telefon.

Et perfekt makkerpar

“Jeg flyttede fra Mors hvor jeg gik i gymnasiet, til Viborg og derefter til Århus hvor jeg læste til Multimediedesigner. Rumle var med hele vejen og var aldrig ked af at skulle flytte. For hende var det nye eventyr og så længe hun havde mig var hun tryg. Sikke en tillidserklæring”

“Selv da vi flyttede til Aalborg på 4 sal indordnede hun sig, selvom hun havde været udekat i et par år.

Hun havde det godt og var altid en glad og velfungerende kat. Det eneste var at siden hun var helt lille har hun været forsigtig og har ikke kunne lide høje lyde – det sidst nævnte kom sig af at der var drenge der jagtede hende med kanonslag i århus hvor vi boede. Jeg skældte dem virkelig meget ud og heldigvis kom hun ikke noget til, vi flyttede derefter.

Lykken var gjort da vi i 2016 flyttede ud på landet hvor Rumle fik de bedste omgivelser og hun elskede at være ude.”

Min største støtte her livet var min kat

“Jeg har lidt af angst det meste af mit liv. Jeg har siden jeg var teenager døjet utrolig meget med flere typer af angst. Det har desværre resulteret i flere angstanfald og dage hvor jeg slet ikke kunne komme ud af min seng.

Rumle var der altid. Havde jeg det skidt var hun lige ved siden af mig og gik ikke fra mig. Hun beroligede mig utrolig meget og jeg havde det som om hun kunne mærke det, for hver gang var hun ved min side.

Jeg husker særligt en gang hvor jeg fik så voldsomt et angstanfald at jeg ikke kunne råbe efter hjælp. Jeg var faldet sammen på badeværelset og døren var lukket. Jeg hørte Rumle på den anden side af døre, hun prøvede at få døren op og det lød voldsomt. Hun satte kløerne under døren for at prøve at åbne. Jeg fik heldigvis åbnet døren og hun kom ind til mig, satte sig helt tæt på og jeg kunne derefter slappe af”

Da min kat blev syg, var jeg rædselslagen

“I 2018 fik Rumle en knude i brystet. Faktisk lignede det en byld, så jeg gik og ventede lidt på den skulle springe, men da der intet var sket på anden dagen, ringede jeg til dyrlægen.

Dyrlægen kunne fortælle at det var en mælkekirtel der var kommet en knude i. Vi fik den fjernet og Rumle var ovenpå igen i løbet af ingen tid.”

Michelle trækker vejret tungt og forsætter:

“I dec 2018 tissede hun blod og vi fik at vide at det var urinvejinfektion. Hun fik andet kost og hun fik det bedre”

“I Januar finder jeg så en knude mere på hende og vi tager til dyrlæge. Dyrlægen finder en endnu større knude nede ved hendes bagben og han bestiller tid til en operation dagen efter”

“Jeg husker at det var den 23 januar, for det var på min svigerfars fødselsdag. Jeg afleverede Rumle hos dyrlægen og kørte hjem. Få timer efter blev jeg ringet op af dyrlægen. Han ville bare sige at han synes ikke vi skulle opererer Rumle, for han havde taget et røntgenbillede og der var også knuder på hendes lunger”

“Det føltes som om mit hjerte stoppede lige der. Jeg blev så bange”

Behandling med CBD olie – kæledyr

“Der var ikke noget at gøre, vi hentede hende og så måtte vi se tiden an. Vi vidste ikke om vi ville have hende i en uge mere eller to måneder mere. Men en ting var sikkert, hun skulle ikke lide og vi blev kun ved så længe det var humant for hende”

“Min bror sagde jeg skulle give hende CBD dråber, jeg havde ikke særlig meget styr på det, men undersøgte det grundigt og jeg kom frem til at jeg egentlig gerne ville give det et forsøg”

“Jeg fandt et sted på nettet, Nordic Oil hvor de fremstiller CBD dråber helt særligt til katte og jeg må sige at virkningen overraskede mig helt vildt”

“For det første fik Rumle mere energi og legede som en lille killing. For det andet satte det “hold” i knuderne og de voksede stor set ikke i den periode hvor hun fik dråberne. Det virkede til at hun havde det rigtig godt”

Er det nu jeg skal sige farvel?

“Jeg gik med en konstant frygt for at Rumle ville få det værre og det var super stressende. Jeg kunne ikke tænke klart og jeg overvågede hende hele tiden”

“Jeg tror ikke helt at folk der ikke har kæledyr aner hvor meget energi og kærlighed man smider i sit forhold til sit kæledyr. Jeg elskede Rumle himmelhøjt – hun var jo som et barn for mig, hvor tosset det end lyder”

“Det at skulle have ansvar for et levende væsens helbred er skræmmende!”

“Rumle fik pludselig et sår på maven der væskede. Hun havde været i en nærkamp med en anden kat. Det ville ikke stoppe med at væske fordi hun slikkede i det, så jeg måtte have hende i en bodysuit”

“Derefter fik hun er periode med opkast og så begyndte det at gå ned ad bakke derfra. Jeg kunne ikke længere give hende, hendes dråber fordi hun kastede op og i den periode blev hendes knuder større og det nederst ved benet var blevet så stor at hun var en smule generet af det når hun gik op ad trapper”

“Men pludselig vendte det og hun fik det bedre og hun sprang og legede som en killing igen”

“Men lige som det vendte, begyndte hun at få forstoppelse og det endte med at være så slemt at hun kom til dyrlæge igen igen”

“Vi fik olie med hjem som vi skulle give hende, men da det ikke virkede, røg hun akut afsted dagen efter hvor hun blev lagt til at sove, så de kunne kigge på det”

“Jeg sad igen og ventede på hun var færdig og efter mange timer hvor vi intet hørte ringede vi til dyrlægen der sagde vi måtte hente hende”

“Da vi kom derind fik vi at vide at det var en filtkugle af hende egne hår, der gjorde hun ikke kunne komme af med noget. Men at alt skulle være i orden nu”

“Hun kom med hjem igen og i en måned gik det fint. Men så blev det værre.. meget værre”

Når tiden er inde – jeg skulle sige farvel til mit kæledyr

“En måned efter skete det igen. Hun kunne ikke komme af med noget”

“Jeg sad og betragtede hende igennem vinduet hvor jeg kunne se hvordan hun lå og vred sig. Jeg fik øjenkontakt med hende og der vidste jeg det var nu belslutningen skulle tages. Der var ikke andet for”

“Det var søndag og vi ringede til vagt dyrlægen og fik en tid hvor vi kunne komme ind med Rumle. Vi ventede til dyrlægen kom og låste klinikken op. Vi gik ind. Dyrlægen mærkede og hun var ikke i tvivl det var det samme igen”

“Dyrlægen havde været med den dag de havde fjernet hår fra Rumles mave sidst. Så hun sagde at hvis det var hende så ville hun give hende fred. Sådan blev det så”

“Jeg blev ved Rumle da hun fik sin første sprøjte og var helt væk. Jeg gav hende kys, sagde alt nok skulle blive okay. Nummer to sprøjte fik hun i hjertet. Det kunne jeg ikke se, så min kæreste blev og nussede hende og jeg gik ud. Jeg kunne bare ikke se det. Jeg kunne bare ikke”

“Jeg husker hvordan jeg stod og nedstirrede billedet på væggen. Mærkede hvordan hver en muskel i min krop spændte. Jeg vidste at når jeg gik ind så var hun væk. Sådan ægte væk. Det var svært”

“Men ind gik jeg og vi snakkede med dyrlægen mens hun obseverede om Rumle var sovet ind. Det var hun”

Sådan bearbejderede jeg sorgen

“Jeg græd uafbrudt i flere døgn, jeg kunne finde ro. Jeg skrev meget på instagram om mine oplevelser, men turde ellers ikke betro mig til nogen fordi jeg var sikker på at de ville mene at jeg var fjollet fordi jeg var så ked af det over en kats bortgang. Men hun var min bedste ven og jeg mistede en del af mig selv den dag”

“Heldigvis taklede dem der var tættest på mig det rigtig godt og de hjalp mig med at bearbejde min sorg. F.eks. sendte mine søde veninder mig blomster med et fint kort og jeg kan den dag i dag ikke takke dem nok for det”

“Det fik mig til at indse at min sorg var okay og at det ikke nødvendigvis er alle der ser ned på en fordi man er smask ulykkelig over tabet af sit kæledyr”

Sådan kom jeg videre

“Jeg havde ikke travlt med at komme videre, jeg tog mig tid til at være ked af det og tid til at bearbejde det hele. Vi fik heldigvis Rumle hjem så vi kunne begrave hende i haven. På den måde kunne jeg lave et fint hvilested til hende hvor jeg kunne sætte en sten og gå ud og mindes hende når jeg ville. Det hjalp mig så utrolig meget”

Nye kæledyr tager ikke din gamle vens plads

“I dag har jeg to katte, det var ikke lige noget jeg havde besluttet mig for lige efter, men faktisk blev beslutningen lidt taget for mig”

“Kan i huske de kattekillinger Rumle fødte og som min mor fik? De fik selv killinger, hvor min mor også beholdte to af dem. En af de katte (Rumles barnebarn) fødte faktisk et kuld killinger få timer efter at Rumle blev aflivet”

“En af killingerne ligner Rumle på en prik og den bestemte min mor på stedet at jeg skulle have. Hvilket jeg er utrolig glad for den dag i dag. Skæbnen ville, at da jeg var ovenpå igen, forelskede jeg mig i endnu en af killingerne i kuldet. Jeg fik den der følelse, som jeg fik med Rumle første gang jeg så hende, så ham måtte jeg også have med hjem”

“I dag er Maggie og Magnus så flyttet ind og er lige fyldt et år og de er faldet godt til. Maggie minder meget om Rumle både af ydre og af sind. Hun kan så slet ikke lide andre end mig” Siger Michelle og griner.

Vi spørger Michelle om hun har et råd til andre der har mistet deres kæledyr.

“Ja, mit råd er at give dig selv lov til at sørge og være ked af det. Blæs på hvad andre tænker, det er et familiemedlem du har mistet og der er intet at sige til at du er knust”

“Find nogen at snakke med. Tal om din sorg. Det er en god måde at arbejde sig igennem sorgen på”

Tak til Michelle for denne skønne fortælling om et venskab der er ganske unikt. Hvordan det at have kat kan udvikle sig og hvordan det i sidste ende kun er på lånt tid. Du kan læse mere om hvordan du takler din sorg her: Sorg – Når et kæledyr dør